Fyraftens Yoga i Simmersted og omegns idrætsforening

I sæsonen 2021, har vi Yoga på programmet

Vi mødes hver tirsdag til fyraftens yoga fra 17:45 til 19:00 i multihuset.

Og hvad gå det så ud på ? – Ja Yoga handler kort sagt om at skabe fysisk og mental balance.

For nogen vil den største oplevelse ved yoga umiddelbar være en mere smidig, styrket og afbalanceret krop. For andre vil yogatimen træde tydeligst frem som et åndehul i en travl hverdag – en mulighed for at gå ned i gear, og mærke sig selv.

På dette hold arbejdes der med kroppens smidighed, balance og styrke gennem klassiske Hatha Yoga øvelser og åndedrætsøvelser.

Der kræves ingen særlige fysiske forudsætninger for at deltage. Alle kan være med, da øvelserne tilpasses din formåen. Du bør dog være indstillet på, at udfordre kroppens smidighed, styrke og balance.

Programmet tilrettelægges med udgangspunkt i et begynderhold med simple yoga øvelser, der vil blive grundig instrueret. Har du allerede erfaring med yoga, har du i denne time mulighed for at fordybe dig yderligere i din egen yoga praksis.

Vær opmærksom på, at det er bedst at undgå at spise et stort måltid 2-3 timer inden yoga.

Der er begrænsede pladser, så tilmelding er nødvendig hos Mette på 29298902

 tilbage

Simmersted idrætsforening